Bliv ven med din bums

Der findes et lille uhyre. Den kan være både hvid, grøn, gul eller rødlig. Den kan være hård som blød, stor som lille. Fælles for uhyret er, at langt de fleste mennesker stifter bekendtskab med dets klamme udseende i løbet af deres liv. Uhyret, der hjemsøger så mange ved at gøre deres hud til bosted, er selvfølgelig bumsen.

Du har sikkert haft en – eller flere. Måske du fortsat kæmper en brav kamp mod bumseuhyrets besættelse af din hud. Det estimeres, at 80-90% af alle unge har problemer med bumser og uren hud, og mange stadig døjer med plagen i deres voksne liv. Selvom langt de fleste er godt bekendt med bumsens eksistens, er det langt fra alle, der ved, hvad akne, uren hud og bumser egentlig er.

For at komme dine bumser til livs, behandle dem på bedste vis og forebygge, at din hud bliver angrebet af bumserne igen, er det vigtigt at forstå, hvad en bums egentlig er, hvordan og ikke mindst hvorfor den plager din hud. I denne guide vil du blive bedre venner med det uhyre, der besætter din hud, således at du er rustet til for alvor at jage den væk.

Hvad er uren hud?

Uren hud er en ganske almindelig hudtilstand, der opleves af langt de fleste – specielt i de unge år. Hudtilstanden er den oprindelige grund til, at bumser opstår. De fleste oplever deres første urenheder i form af bumser og hudorme i starten af puberteten, ligesom flest i alderen 14-18 år oplever problemer med uren hud. Dette skyldes, at hormonniveauet i denne periode af livet stiger.

Det øgede hormonniveau gør, at hudfedt- og talgproduktionen i huden stiger. Hermed opstår hudfedt i huden. Dette bliver nedbrudt af specielle bakterier, der findes i huden. Ved denne nedbrydning forekommer affaldsstoffer i talgkirtlerne, der så bliver til bumser og andre urenheder.

Hvorfor får du bumser og akne?

Det er svært at sige, hvad den præcise grund til, at nogle får flere bumser end andre, er – og ydermere hvorfor nogle fortsat får bumser i deres voksne liv. Nogle påpeger, at rent genetisk arver nogle en større mulighed for bumser.

Noget make-up kan påvirke hudtilstanden og derved være medvirkende til, at uren hud opstår. Hormonforandrende medicin som p-piller bevirker også kroppens hormonniveau, og derfor oplever nogle også bumser i forbindelse med stop på pillerne.

Hvordan slipper du for alvor for bumserne?

Der findes mange forklaringer på bumser, ligesom der findes mange kure til at komme af med problemet. Fordommen om, at der skulle være en forbindelse mellem kost og uren hud, lever for eksempel i bedste velgående. Mirakelkure og snuptagsbehandlinger er også populære blandt mange, da ønsket om at udrydde bumseuhyret er trængende for mange.

Den bedste kur mod bumserne er langt fra at skifte sin diæt ud eller forsøge med tandpasta på kinderne. Derimod er målrettet, langsigtet behandling og tålmodighed det bedste middel mod bumsen.

At vælge den rigtige hudpleje, der genopretter den korrekte fedtbalance og renhed i huden er det bedste skridt i retning af flot, bumsefri hud. Derefter kræver det tålmodighed og målfasthed for at holde sig til sin valgte behandling. Huden bør renses både morgen og aften med renseprodukt, hvorefter et behandlingsprodukt, der passer din mængde og seriøsitet af bumser, påføres.

Apoteket har et udvalg af gode behandlingscremer, der kan komme flere niveauer af bumseudbrud til livs. Hvis ikke et produkt fra apoteket udrydder bumsebelejringen, kan du opsøge din læge, der er i stand til at udskrive stærkere medikamenter mod uren hud. Lægen kan også i yderste tilfælde af slem akne forårsaget af uren hud henvise dig til en hudlæge.

Der findes et lille uhyre. Den kan være både hvid, grøn, gul eller rødlig. Den kan være hård som blød, stor som lille. Fælles for uhyret er, at langt de fleste mennesker stifter bekendtskab med dets klamme udseende i løbet af deres liv. Uhyret, der hjemsøger så mange ved at gøre deres hud til bosted, er selvfølgelig bumsen.

Du har sikkert haft en – eller flere. Måske du fortsat kæmper en brav kamp mod bumseuhyrets besættelse af din hud. Det estimeres, at 80-90% af alle unge har problemer med bumser og uren hud, og mange stadig døjer med plagen i deres voksne liv. Selvom langt de fleste er godt bekendt med bumsens eksistens, er det langt fra alle, der ved, hvad akne, uren hud og bumser egentlig er.

For at komme dine bumser til livs, behandle dem på bedste vis og forebygge, at din hud bliver angrebet af bumserne igen, er det vigtigt at forstå, hvad en bums egentlig er, hvordan og ikke mindst hvorfor den plager din hud. I denne guide vil du blive bedre venner med det uhyre, der besætter din hud, således at du er rustet til for alvor at jage den væk.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *