Tab dig på den lange bane

Internetter flyder med slankekure og quick fixes, der skal fjerne topmaven på rekordtid. Når vægten bliver et problem, bliver det for mange et spørgsmål om hurtigt og nemt at tabe sig. Ved at følge den hurtige opskrift snyder du dig selv og opnår aldrig din idealvægt. For at opnå den glade, sunde krop, kræver det markante livsstilsændringer, så sundheden varer ved selv efter den første tid.

I dette indlæg vil du blive guidet til at skabe det varige vægttab, således at du opnår den optimale krop og sundhed, som du kan være glad for – også på længere sigt.

Små skridt skaber store forandringer

Slankekuren virker som regel ikke. Mirakelkurene, du finder i damebladene, der får dig bikiniklar på to timer og tre blink med øjnene, skaber sjældent de længerevarende forandringer for din sundhed. Erfaringer viser specielt, at motivationen er den primære grund til, at slankekure ikke holder i længden. Ofte kræver slankekure nemlig, at man skal gøre noget radikalt anderledes end man plejer; og det gør det svært at holde i længden.

Derfor er de små ændringer i dine vaner vejen frem. Start med at blive bevidst om de uvaner, der bidrager til din overvægt. Hvis et varigt vægttab skal opnås, kræver det, at du skaber nye vaner. For at gøre dette på en overkommelig måde er det bedst at starte i det små. Find frem til de dårlige vaner og ændr dem, så du tager de første, små skridt i vejen mod vægttab.

Vær bevidst om din levevis

Det er nemt at sætte autopilot på i en travl hverdag, og så glemmer man ofte de gode vaner i svinget. Vær opmærksom på dine uvaner, og træn dig selv i at stille spørgsmålstegn. Er bilen blevet til tempel for cola og bolsjer, der nemt kan indtages, uden du er opmærksom på det? Er du blevet vant til at tage bussen, når du egentlig lige så godt kunne cykle? Henstil din opmærksomhed på dine vaner, så du ikke får lov til lade dine lyster overtage frem for dine nye vaner.

Fysisk aktivitet er nødvendigt

For at tabe dig er det nødvendigt at gøre fysik aktivitet til en fast del af din hverdag. At bevæge sig behøver nødvendigvis ikke foregå på i et motionscenter eller på et sportshold. Det vigtigste er, at du kommer op af sofaen og finder den type motion, der passer dig bedst. Du skal være glad ved den type motion, du foretager dig – ellers fører det sjældent til et vagttab på den lange bane.

Start også her med mindre forandringer i dine vaner. Ved at skabe små ændringer som at gå med hunden oftere, cykle på arbejdet og gå ud af bussen et stop tidligere og gå den resterende vej lægger du de første skridt i retningen af et varigt vægttab.

Omlæg din kost

Motion og god, regelmæssig fysisk aktivitet er vigtigt for et godt vægttab, men uden at have en sund, givende kost kommer du ingen vegne. For at skabe de længere sigtede forandringer i din livsstil og derved ændre tallet på din vægt, skal din kost være sundhedsfremmende.

Grøntsager skal være den største bestanddel af ethvert måltid, ligesom sukker skal fravælges. Hvis du har registreret, at du ofte falder i sukkerfælden, når du har brug for en hurtig snack, er det måske her, du først skal starte med at ændre dine madvaner. Når du er bevidst om dine uvaner, er det meget nemmere at ændre dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *