Anmeldelse: Food Pharmacy

Food Pharmacy

Indlægget indholder et reklame-link.

Food Pharmacy er en fortælling om tarmeflora og inflammation

Bag bogen står to kvinder ved navn Lina og Mia, der efter et møde med professor Stig (en tudsegammel svensk professor, der viet sit liv til at forske i hvordan man opnår optimal tarmflora) startede en blog om tarmflora, bakterier, forskning og antiinflammatorisk mad. De svenske forlag var vilde med bloggen og huks fluks kom der en bog ud af det.

Food Pharmacy udkom oprindeligt på svensk i 2016 jeg har haft fornøjelsen at læse bogen på svensk tidligere og fulgt lidt med i den svenske debat om bogen.

Hvad er problemet?

Den måde vi spiser på i dag er direkte bidragende til mange af de dårligdomme vi har, hjerte-karsygdomme, ADHD, diabetes, søvnbesvær og ikke mindst cancer. Ikke mindst er kronisk inflammation den egentlige skurk. Kronisk inflammation opstår når immunforsvaret udmattes. Så ved at simultant dæmpe inflammationen og booste immunforsvaret, vil kunne komme flere af de før nævnte dårligdomme til livs. Eller ihvertfald minimere symptomerne.

De 6 ordineringer (eller løsninger om du vil)

Forfatterne ordinerer mig som læser til at gøre 6 forskellige ting for at få et sundere liv. Vi skal lære at hygge os uden sukker, blive ernæringsjægere, gå amok i grøntsager, vælge fedt med omhu, sænke temperaturen i madlavningen og give kroppen en pause med periodisk faste. Man kan gå all in på alle 6 ordineringer på én gang eller starte med en ordinering og bygge på derfra.

De 6 ordineringer er i følge forfatterne måden man bekæmper inflammation og booster immunforsvaret.

Min eneste anke

Jeg er ret vild med bogen. Det er noget så særligt som en coffee table book om tarmflora! Den er flot lavet, smuk at se på og skrevet med en god portion humor og selvdistance. Bogen har et videnskabeligt fundament men formår at gøre de, til tider, kedelige fakta letlæselige og til at forstå.

Min eneste anke er at bogen til tider kan blive rodet. Jeg havde ønsket en tydeligere opdeling af kapitler og temaer, jeg blev et par gange i tvivl om hvorvidt vi nu var videre til et nyt emne eller hvorvidt det bare var en faktaside, 20 bud om xx, eller en ordinering.

Okej, jeg har faktisk lige en kommentar mere. Brødteksten er ret lille og der er meget lidt linjeafstand, så det kan være lidt anstrengende at læse.

et_skridt_ad_gangen_4_stjerner

Bogen får 4 ud af 5 stjerner. Food Pharmacy er udgivet af Gyldendal og den koster 250,-

Vind et eksemplar af bogen

Har du selv fået lyst til at læse den kan du i dag deltage i en konkurrence på min Instagramprofil hvor du har mulighed for at vinde bogen. Vil du købe Food Pharmacy kan du gøre det her.

 


Leave a Reply