Anmeldelse: Salattøsen

maj 23, 2016  |  anmeldelse & anbefaling  |  ,

Salattøsen

Bag Salattøsen findes Mette Løvbom, der fået stor succes med sit salatunivers. Hun har en meget populær Facebookside og hjemmeside med tusindevis af besøgere hver dag.

Årstidens grøntsager og madglæde

Jeg er rigtig glad for at læse Mette baserer sine opskrifter på årstidens grøntsager, det er noget mange kogebøger slet ikke tager højde for længere. Vi flyver grøntsager ind fra hele verden, mange grøntsager kan vi få hele året og mange aner ikke hvad der rent faktisk er i sæson hvornår.

Ligeledes ønsker Mette at vi finder tilbage til madglæden og den gode spiseoplevelse – hvilket i min optik er vejen tilbage til sundhed for mange der sidder fast i kalorietælling og travle hverdage.

Den ultimative salat

I følge Salattøsen indeholder den ultimative salat alle fem grundsmager, smukke farver, forskellige teksturer og gerne en overraskelse. Jeg har lavet tre af salaterne og en håndfuld af de forskellige toppings og dressinger, og kan bestemt smage de er udviklet med smag i fokus.

Forskellige registre

Den sidste del af bogen består af fire forskellige registre, opskriftsregister, kød som tilbehør, råvareregister og stikordsregister. Jeg er vild med råvareregistret, som fungerer rigtig godt når man skal smide et eller andet sammen fra det der nu findes i køleskabet. De fire registre gør bogen meget brugbar, både på den ene og den anden måde.

Visuelt tiltalende

Det er en smuk bog. Det er lang tid siden jeg bladet i en så smuk kogebog som denne, madstylingen er gennemført og billederne er flotte.

Alt i alt er synes jeg at Salattøsen – salater hele året rundt er en dejlig bog, som jeg tror mange vil få meget glæde af. Det er klart blevet en go-to bog for mig.

Bogen får  5 ud af 5 stjerner. Salattøsen – salater hele året rundt er udgivet af Politikens forlag og den koster 250,-. Du kan købe bogen her.

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. Indlægget indholdet et affiliate-link.


Leave a Reply