Morgenritual

morgenritual

Det er ingen hemmelighed at jeg ikke er et morgenmenneske. Jeg bryder mig ikke om at stå tidligt op og jeg er en form for lyssky vampyre den første time efter jeg stået op. Nu hvor jeg ikke længere har et ultrafleksibelt studieliv og voksenlivet for alvor har begyndt, så er mine morgenritualer blevet alt afgørende for mig.

Det kommer nemt til at lyde meget helligt med et morgenritual med en  langsom start på dagen i stearinlysets skær, men jeg har fundet ud af at disse langsomme morgner faktisk betyder meget for mig. Og ikke mindst for at jeg ikke bider hovedet af mine omgivelser før klokken er blevet 7.

Jeg står op, tænder nogle stearinlys og koger en kop the og tager dagens første portion mælkesyrebakterier. Jeg gør min morgenmad klar og stiller den på bordet. Nu er der gået ca 30 minuter siden jeg stod op, og den mest akutte fase er over.

Nu dyrker jeg så 10-15-20 minuter blid yoga for at få gang i kroppen. Når jeg så er klar med det, så spiser jeg min morgenmad  i ro og mag og afslutter med et ingefær shot. Det er først efter disse morgenritualer jeg ved at være der hvor alt det med bad, føntørring af hår og interaktion med andre mennesker begynder at være tåleligt…

Kender I det? Det med at ingen helst skal tale til jer før efter det er gået en time?

Sund tandpasta favorit(ter)

oktober 23, 2015  |  sundhed  |  , , ,  |  No Comments

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-1

Der var to klare front-runners i min test af sund tandpasta – nemlig den nye fra Urtekram og så denne dejlige tandpasta fra Dr. Organic. Begge indeholder 1000 ppm fluor og jeg føler mig tryg ved at bruge dem og stadig holde hullerne på afstand.

Tak til Nomess for de fine bambus tandbørster.

Test: Sund tandpasta

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-2

I de ‘alternative’ sundhedskredse fremstilles fluor som noget skadeligt der bør undgås. Hos tandlægen anbefaler de at du vælger en tandpasta med et højt flourindhold, da fluor effektivt modvirker huller i tænderne og at mængderne fluor i tandpasta er så lille så den ikke er skadelig.

Sunde tandpastaer har i årevis været uden fluor, netop for at appellere til dem der ønsker et fluorfrit alternativ. En såkaldt sund tandpast er også ofte uden SLS og triclosan. SLS (sodium laureth sulfat) tilsættes for at få tandpastaen til at skumme når du børster tænder og triclosan er et bakteriedræbende stof – begge har et ry for at være problematiske. På den anden side fastholder Miljøstyrelsen at stofferne er uskadelige for os.

Jeg ved ikke selv hvad jeg skal mene om disse stoffer, da jeg simpelthen ikke ved nok om dem. Som med så meget andet så tror jeg sandheden ligger et sted mellem helse-hippierne og har-du-et-studie-der-beviser-det-folket. Personligt vil jeg gerne bruge en tandpasta med fluor, da jeg ikke vil risikere at besøge tandlægen oftere end absolut nødvendigt. Fik jeg sagt jeg er ret (læs: voldsomt) bange for tandlæger?

Men ikke desto mindre har jeg over de seneste to månder testet 7 forskellige sunde tandpastaer og anmelder dem subjektivt på baggrund af hvordan jeg synes om dem.

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-weleda-1

Weleda Salt

+ Fast og jævn konsistens
+ Nem at håndtere
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden
– Smagen! Jeg kan slet ikke holde smagen ud, det er vitterlig som at børste tænder med rent salt. Jeg får flashbacks til da jeg overnattede hos min far som barn – han børstede tit tænder med salt.
– Jeg er ikke så glad for selve tuben, da der nemt kan gå hul på metaltuben

Weleda Calendula

+ God men stærk anissmag
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden
– Skiller lidt inde i tuben og det skaber en spøjs konsistens
– Jeg er ikke så glad for selve tuben, da der nemt kan gå hul på metaltuben

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-urtekram-1

Urtekram Fluor

+ Juhuu – fluor! Urtekram har netop lanceret denne udgave af deres sunde tandpastaer med fluor i. Den indeholder 1000 ppm fluor
+ Jævn og blød  konsistens
+ Nem at håndtere
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden
+ Fin mint smag

Urtekram Children

+ En fin anissmag
+ Jævn og fin konsistens (men lidt tynd)
+ Nem at håndtere
– Jeg synes ikke den formår at rense tænderne ordenligt

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-del-2

Splat Blackwood

+ Fin smag
+ Jævn og fast konsistens
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden

Dr.Organic Aloe Vera

+ Indeholder 1000 ppm fluor
+ Fast konsistens
+ Fin, men stærk, mintsmag
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden

Greenpeople Peppermint & Aloe Vera

+ Jævn og fin konsistens (men lidt tynd)
+ Fin mintsmag
+ Efterlader en ren fornemmelse i munden

et-skridt-ad-gangen-sund-tandpasta-hvid

Og hvilken er så den bedste? Læs med i morgen…

Tak til Nomess for de fine bambus tandbørster.

Hvordan fungerer solcreme?

juni 30, 2015  |  sundhed  |   |  2 Comments

Dette indlæg postede jeg første gang sidste sommer, men den er stadig ligeså relevant.

Sommeren er ikke helt startet, ihvertfald ikke den sol- og varmefyldte sommer. Jeg faldt over denne video forleden dag og synes den giver et meget konkret billede af solcreme og hvorfor det er vi skal huske det.