Yoga uden forventninger og betingelser – del 2

maj 31, 2017  |  træning  |  , ,  |  2 Comments

yoga

I første del af min yogafortælling (som du kan læse her hvis du gået glip af den) fortalte jeg om hvordan yoga i starten fik mig til at føle mig meget sårbar, utryg og til tider irriteret. Jeg havde ikke forstået det og jeg var ikke mentalt klar til det.

Det er ikke nødvendigvis sådan for alle, det med at man skal være klar til yoga. Eller jo, det tror jeg faktisk at det er. For at virkelig dyrke yoga så skal du være klar til at give slip på dit ego, turde være sårbar og ikke mindst kunne give slip. At man så kan udføre de vildeste yogastillinger og nærmest flyve igennem luften, uden at “være klar” er noget helt andet. Det er et spørgsmål om at yoga også kan tilgås som blot en træningsform, ligesom crossfit, løb eller svømning. Du kan blive god til at go through the motions uden at grave dybere i det.

Er yoga en form for terapi?

For mig kom åbenbarelsen i yoga nogenlunde samtidigt med at jeg begyndte at gå i terapi for at få ryddet op på øverste etage. Jeg oplevede for første gang i mit liv at stå ved mig selv og den jeg er, uden at efterfølgende sige MEN. Du ved den der med, men jeg kunne godt være slankere, sjovere, klogere eller hvad det nu måtte være.

Yoga uden forventninger eller betingelser

En rigtig stor del af det at finde sig til rette i yoga, handler om at finde det rigtige studie og den rigtige instruktør der passer netop til dig. Det kan være noget af en opgave, og ofte en dyr én af slagsen, at besøge forskellige studier og teste et par af instruktørerne af for at se om deres måde at undervise på fungerer for netop dig. I starten ved man heller ikke hvad det er man vil ha eller ikke ha. Mit råd vil være at besøge et studie med flere forskellige stilarter og prøve dig frem. Og tal åbent og ærligt med instruktøren efterfølgende, for at få vejledning i hvad der mon ville være godt for dig.

Jeg har i lang tid gået hos Krystyna i Yoga i Valby, det har været et vidunderligt hold. Der har jeg for alvor lært at ikke dyrke yoga uden forventninger og betingelser. Jeg har lært at møde op og overgive mig til yogaen. Jeg har lært at det for mig fungerer rigtig godt at dyrke min yoga med lukkede øjne, det giver mig muligheden at fokusere udelukkende på mig selv og hvad min krop fortæller mig, ligeledes som det gør at jeg lukker alle andre ude. På den måde sammenligner jeg mig ikke med hende der står ved siden af mig, jeg bliver ikke i tvivl om hvordan en stilling skal udføres da det er min indre yogalærer der guider mig. Jeg presser mig heller ikke længere eller dybere end jeg selv vil, da jeg ikke har andre at sammenligne mig med.

Yoga som en måde at føre sit liv på

Jeg har også lært at yoga er så meget andet end smidighed og headstands. Og jo, bevares jeg har da masser af mål med min yogatræning. Både at kunne udføre nogle mere avancerede øvelser, blive stærkere og smidigere og kunne gå dybere i stillingerne. Men forskellen er at jeg når jeg træder op på min yogamåtte giver slip på de mål og forventninger. Jeg lytter til hvad min krop kan og vil netop den dag. Jeg arbejde med kroppen fremfor at mit hoved tinger min krop til noget. Og det er en enorm befrielse!

De ting jeg lært på yogamåtten er direkte overførbare til resten af mit liv. For mig har et miskmask af yoga, terapi og det at blive voksen sådan for alvor givet mig en helt anden ro end jeg tidligere haft. Et nyt syn på de fleste aspekter af livet. At opleve knap så meget modstand og

Hvis det her lyder småreligiøst og hippieagtigt, så lad dig ikke skræmmes af det. Find din måde at dyrke yoga på. Gå et spadestik dybere end det fysiske og spørg dig selv hvad det er du søger ved at dyrke yoga.

Yoga med accept og uden forventninger – del 1

marts 15, 2017  |  træning  |  ,  |  No Comments

Hvis vi skruer tiden godt 10 år tilbage var yoga noget af det mest flippede, langhårede og nærmest religiøse jeg kunne forestille mig. Det smagte nærmest af foragt i munden på mig når jeg hørte yogier tale om deres måde at leve deres liv på. For ja, yoga kunne ikke kun begrænses til selve træningen men var også en livsstil – en måde at føre sit liv på. Hold nu op. Helt ærligt.

Med tiden voksede min nysgerrighed og jeg begyndte at gå til det jeg kalder for fitnessyoga, du ved yoga hvor man sveder, hvor musklerne kramper og hvor der stadig pumper rytmefyldt musik ud af anlægget. Men det klikkede ikke rigtig for mig. Jeg frygtede de stille stunder, var fyldt med uro og jeg brugte meget tid på at tale om hvor stiv jeg var. Træningen var en præstation. Hvor meget, hvor langt, hvor længe, hvor ofte, hvor godt… Alt det de hippie-yogier sagde yogaen ikke var fyldt med.

Hvis yogalæreren fik den skøre idé at vi skulle lukke øjnene fik jeg hjertebanken og blev utilpas, men ‘dygtig pige’ som jeg var lukkede jeg øjnene og gav det et forsøg. Det resulterede som oftest i at jeg jævnligt lige åbnede det ene øje eller helt nægtede at lukke øjnene. Jeg følte jeg bevarede kontrollen.

Det var enormt sårbart for mig at skulle lukke øjnene. Jeg kunne ikke længere være på min vagt hvilket gjorde mig utryg. Men jeg kunne heller ikke se mig i spejlet eller se de andre deltagere og dermed ikke vurdere hvordan det gik for mig. For den vurdering var stærkt knyttet til de andres præstationer og mine forventninger til min egen præstation.

Min yogatræning som blev regel fulgt af en times spinning. Spinning var mit hjertebarn. Der hvor jeg kunne slå hovedet fra og lade mine ben træde i takt til musikken i en form for trance. Og ikke mindst var spinning et sted hvor jeg kunne præstere.

yoga uden forventninger

Når jeg oplever en så stor og kraftig modstand mod noget, er der som regel for at der er noget at hente i det for mig. Det var det bestemt også i yogaen.

I næste del af dette indlæg kan du læse om hvordan jeg har det med yoga i dag og hvordan det været med til at forandre mig og den måde jeg lever mit liv på. Oh yes, jeg er blevet til en af dem.

Sådan vasker du din yogamåtte 

november 9, 2015  |  træning  |  ,  |  1 Comment

Yogamåtter, håndklæder og andet udstyr skal jævnligt vaskes for at ikke være alt for blive til bakteriebomber du hviler dit ansigt på under din yogatime. Personligt både hovedrengør jeg tingene og så tørrer jeg af dem fra gang til gang.

Mit yogahåndklæde vasker i maskinen på 30 grader cirka en gang om ugen. Håndklædet er lavet til maskinvask og tager ikke skade af det.  Håndklædet er også det som bliver mest beskidt, primært svedigt, og trænger dermed til at vaskes oftest. Dyrker jeg yoga i fitnesscentret har jeg mit yogahåndklæde med som jeg lægger over en af deres yogamåtter – har jeg gjort det, så vaskes det efter brug da der er mange flere bakterier på sådan en dele-fitnesscenter-yogamåtte end på min egen.

et-skridt-ad-gangen-sådan-vasker-du-din-yoga-måtte

Selve yogamåtten får en grundrengøring efter 2-3 måneder. Jeg tager måtten med ud på badeværelset, skyller den af med vand, sprayer over et mildt rengøringsmiddel og vasker den med en microfiberklud. Jeg skyller den af igen och lader den hænge til tørre.

Hvis jeg haft måtten med fremmende lokaler (læs: ikke min stuegulv) eller bare brugt den uden håndklæde så sprøjter jeg den ned med et mix af eddike og vand og tørker den af.

Mine bloks de tørres af ca en gang om ugen med vand-eddike og en klud. Og min yogastrap vasker jeg i maskinen i en vaskepose.

et-skridt-ad-gangen-sådan-vasker-du-din-yogamåtte

Hvordan plejer og vedligeholder du dit yogaudstyr?

7 ting du ikke vidste om mig og træning

et-skridt-ad-gangen-7-ting-du-ikke-vidst-om-mig-og-træning

1. Så længe jeg kan huske tilbage har jeg gået til, eller dyrket, en eller anden form for sport. Det første jeg husker er hvor jeg i 5 års alderen gik til rytmisk gymnastik – du ved der hvor man kaster en bold i luften og snurrer rundt med en pind. Yep, et yndigt syn. Som barn gik jeg også til svømning, fodbold, karate, aerobic og floorball. Som regel kun et lille års tid, før jeg skiftede til noget nyt.

2. Når jeg tænker tilbage så husker jeg ikke hvorfor jeg trænet. Jeg har aldrig fundet det overdrevet sjovt eller dyrket det grundet det sociale… I dag træner jeg for at jeg ved hvor godt det gør for mit fysiske og psykiske helbred. Jeg har været uden træning i perioder, især under depressionen og den efterfølgende tid, men har altid fundet tilbage til den aktive livsstil.

3. Jeg blev uddannet spinninginstruktør allerede i 2002 da jeg boede i Stockholm. Jeg har undervist i mange forskellige centre, både hos Fitnessdk og FitnessWorld men også hos forskellige virksomheder som fx. Carlsberg og Codan. Er også uddannet fitnessinstruktør og personlig træner.

4. Jeg har en racercykel. Som jeg er bange for og aldrig får cyklet på af den samme årsag. Har besluttet mig for at nu må det være nu, jeg skal få den brugt. Jeg elsker at cykle, men er simpelthen for utryg ved det hele. Du kan læse mere om min første tur på raceren her og lidt om det at cykle med andre kvinder her og hvordan det at cykle med andre kvinder vil hjælpe mig igang.

5. Der er, i min familie, ikke nogen tradition med træning. Ingen i min nærmeste familie træner aktivt eller har fundet glæden ved træningen. Jeg er fast besluttet at når jeg en dag får min egen familie så skal en aktiv livsstil være noget vi dyrker sammen,

6. Siden jeg var 16 har jeg været tilmeldt et fitnesscenter. Det er over halvdelen af mit liv… Lige nu er det FitnessWorld som gælder og lige for tiden benytter jeg det udelukkende til at dyrke yoga i.

7. Jeg har en indre viking i mig, som ser til at vejret aldrig stopper mig i at træne. Efter en opvækst i Finland med rigelige mængeder sne og kulde er den danske vinter blot ‘vinter’ for mig. Og nåh ja, så elsker jeg at løbe i regnvejr. Jeg føler jeg har hele København for mig selv når det øser ned.