5 nordiske favoritter

februar 17, 2017  |  kost  |  ,

Jeg har en forkærlighed for nordiske ingredienser og nordiske madretter. Jeg plejer at kalde mig selv for en überskandinav da jeg er født i Danmark, opvokset forskellige steder i Finland men primært i de svensktalende dele, boet i Stockholm og nu i København i godt 14 år. Maden i mit barndomshjem var et miks af dansk, svensk og finsk mad som altid var lavet fra bunden. Jeg har været med i køkkenet siden jeg var helt lille – måske er det derfra min glæde for mad og madlavning kommer?

Her vil jeg dele nogle af mine nordiske favoritter med dig…

Havtornsyltetøj

Havtorn smager fantastisk! De er syrlige og meget aromatiske. Min havtornsyltetøj er sød, men den har også et snert af surhed og en svag smag af jul.

havtornsyltetøj et skridt ad gangen

Frugtlæder

Frugtlæder er det bedste hjemmelavede slik efter min smag. Denne udgave er med lakrids, pære og blåbær.

frugtlæder

Svensk kladdkaka

Svensk kladdkaka er noget jeg vil kalde en half baked chokoladekage, det er en kage der er virkelig nem at lave og serveres traditionelt med flødeskum til. Jeg har lavet den med et twist, nemlig med karameltopping.

svensk kladdkaka

Bostongurka aka agurkerelish

Agurkerelish er meget (!) populært i Sverige og går som regel under navnet ‘bostongurka’. Agurkerelish kan serveres til alt fra pølser og roastbeef til fiskefrikadeller. Er du til syltede ting, kommer du at elske det.

agurkerelish

Gravlaks med tyttebær

Gravlaks, gravad laks eller hvad den nu hedder hjemme hos dig er, som mange andre ting, bedst når det er hjemmelavet. I min smag er den færdiggravede laks alt for sød, der er blevet brugt for meget sukker og for lidt dild.

et-skridt-ad-gangen-hjemmelavet-gravad-laks-julefrokost


Leave a Reply