Vegetar for dummies

februar 22, 2016  |  sundhed  |  ,

Vegetar for dummies

Vegetar for dummies er en serie indlæg på bloggen der vil guide kødelskende skeptikere til en hverdag med lidt mindre kød. Jeg vil dele både opskrifter, mine personlige oplevelser med at skære ned på kødet men også nogle mere faktuelle informative indlæg omkring emnet. Der er flere årsager til hvorfor et mindsket kødforbrug er en god idé, men det er individuelt hvad der driver os. Måske er det ud fra et miljøhensyn, måske for at skåne dyrene eller måske gør du det for din sundheds skyld?

Udover det åbentlyse, at du spiser mindre kød, kan Vegetar for dummies også være med til at skubbe til en mere generel livsstilsændring. Du vil måske opdage nogle nye smager og smagssammensætninger, nye råvarer og en ny mæthedsfornemmelse. Måske giver det dig en mulighed for at tænke over de valg du almindeligvis tager uden at blinke.

Vegetarretter udfordrer mig til at tænke måltider på en anden måde, væk fra den klassiske måde jeg er opdraget til at tænke på – først kødet og så tilbehøret.

Jeg vil både præsentere dig for retter der er alternativer til klassiske kødretter (fx. hvor hakkebøffen er skiftet ud med en bønnebøf) men også retter der er skabt til at stå alene i sin grønne herlighed. Jeg vil fokusere på det lavthængende frugter og gøre livet med flere vegetarretter sjovt og nemt.

Lige meget hvad din årsag er til at udforske de vegetariske retter, så lad os tage hinanden i hånden og springe ud i det!


No Comments


Trackbacks

  1. Vegetarpasta med spinat, tomat og flødeost - et skridt ad gangen | et skridt ad gangen

Leave a Reply