Posts Tagged ‘anmeldelse’

Anmeldelse: Grønskolling

anmeldelse grønskolling

Vegansk kogebog

Johanne Mosgaard, bedre kendt som Englerod, har fået genudgivet sin første kogebog Grønskolling, nu via Politikens Forlag. Bogen er en vegansk kogebog som vil gøre op med det triste ry det veganske køkken har.

Ingredienser i vegansk mad

Bogen er et miks af informative kapitler  som ‘Vigtige ingredienser i mit køkken’‘Mælk til mennesker’  og ‘Sådan erstætter du æg’ og kapitler med opskrifter inddelt i kategorier som ‘Dressinger, dipping og sauce’, ‘Store måltider’ og ‘Bagværk’. Til sidst i borgen findes et blandet register over ingredienser og opskrifter.

Opskrifterne i bogen er nemme at gå til og indholder som regel kun en håndfuld ingredienser, det er lige til for en begynder i køkkenet eller for en der ikke er så vant til det grønne køkken.

De sunde alternativ?

Jeg støder flere steder i bogen på sætninger som “det er et sundt alternativ, der kan spises med god samvittighed”, “man bliver hurtigere mæt af stærk mad og der spiser lidt mindre”, “bærtærte på den sunde måde” – hvorfor kan ikke al mad spises med god samvittighed? Og hvad er der nu som er usundt med almindelig bærtærte?

Allerede i bogens første kapitel får læseren at vide at et anbefalet dagligt indtag for kvinder er 2000 kcal, det kan være at jeg går i små sko når jeg påpeger dette, men det anbefalede daglige indtag (ifølge NNR, de nordiske næringsstofanbefalinger) for kvinder, er 2200 kcal og det er endda for relativt stillesiddende og med en vægt på ca 60 kg. Kvinder der er mere aktive eller vejer mere end de 60 kg bør få flere kalorier.

Disse ting gør for mig at bogen lugter lidt af en vægttab og sund/usund-opdeling af mad.

I bogen tales der ikke så meget om valget af råvarer, hvilken kvalitet af råvarer man bør gå efter eller fx noget omkring økologi. Det er sådan set også okej, når man ikke vil afskrække nogle målgrupper. Men jeg finder det nu pudsigt at Johanne anbefaler/omtaler produkter som Redbull og vitaminvand som alternativ til et B12-tilskud.

Lidt af en skuffelse

Jeg klikker fra tid til anden forbi Johannes fine blog og tilhørende Instagram, her finder jeg farverige, lækre og inspirerende opskrifter – alt det jeg egentlig savner i bogen Grønskolling. Desværre falder hverken billederne eller madstylingen i Grønskolling i min smag. Bogen vil gøre op med det trist ry det veganske køkken har, men for mig bekræfter den mine fordommer om at vegansk mad er grå/brun/beige og kompakt.

I foråret 2017 er Johanne aktuel med yderligere en vegansk kogebog, jeg håber den giver samme grønne og lækre fornemmelse som hendes blog gør. Jeg vil ihvertfald glæde mig til at læse den.

 

Bogen får  2 ud af 5 stjerner. Grønskolling er udgivet af Politikens forlag og den koster 200,- Du kan købe bogen her.

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. Indlægget indholder et affiliate-link.

 

Anmeldelse: Vild med yoga

et-skridt-ad-gangen-anmeldelse-vild-med-yoga

Jeg har gået all in på yogabøger her i sommeren. Denne gang er det Vild med yoga der udkom 16 juni. Bogen er skrevet af Susanne Lidang. Susanne er hata-yogalærere og hende der underviser til de store gratis-yoga-i-Fælledparken-events.

Før du går i gang med yoga

Bogens første del handler om alt det du skal tænke over, overveje og genoverveje før du begynder med yoga.  Susanne fortæller at yoga handler ikke om at slå knuder på sig selv eller få benene om bag nakken som en anden akrobat men at det handler om selverfaring, om at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Om at blive nærværende.

Tænker du allerede her ‘ åh nej, stop det hippe snak’ eller ‘hvornår tænder vi røgelsen?’ så kan du tage den med ro. Vild med yoga er ikke den slags yogabog. Der bliver ikke talt om østens mystik eller påfaldende strikse kostanbefalinger. Det er en feel good yogabog.

Hvis du ikke helt kommet i gang med yogaen og har de klassiske undskyldninger der forhindrer dig, så hjælper bogen dig i gang. Susanne fortæller at det at være stiv som et bræt, faktisk er et godt udgangspunkt. Du vil nemlig kiunne mærke og se hurtig effekt fra dit yogadyrkende.

Kom i gang med yoga

Den anden halvdel af bogen består af praktiske råd til hvordan man kommer godt i gang med yoga. Allerede med en  time yoga om ugen vil du have det meget bedre, skriver Susanne. Og det lyder jo ikke helt skidt.

Yogaprogram

Den største del af bogen består af praktisk yoga. Det vil sige yogaproram. Bogen indholder, udover opvarmning og afspænding, 6 forskellige yogaprogram: Én over nakken, Boost din energi, Kærlighed til din kerne, Yoga for løbere, Kort og Intens samt Kom ned i gear.

Beskrivelserne til øvelserne er fine og informative, ligeledes er (de fleste) af øvelsesbillederne tydelige og giver læseren et godt billede af hvordan øvelsen skal udføres. Desværre er billederne rigtig små og ofte beskåret på en måde så der er lige så meget sandstrand som der er øvelse. Rent æstetisk er det ikke kønt, men det gør også bogen mindre brugbar.

et-skridt-ad-gangen-anmeldelse-vild-med-yoga

Vild med yoga giver mig den der yogafølelse jeg vil ha, inspirationen til at fortsætte min yogapraksis og følelsen af at være et mere harmonisk menneske. Susanne gør også meget ud af at gøre yoga tilgængeligt for alle, ved at fortælle man ikke behøver stå på hovedet og drikke urtethe for at være en yogi. Dog mangler bogen modifikationer til begyndere. Flere af de øvelser der findes i bogens programmer kommer jeg ikke i nærheden af at udføre. Og fremfor at få læseren og yogaudøveren til at give op, ville det gavne yogaverden at vise hvordan man kan være med.

Det der for mig mangler for at bogen får fem points er netop modifikationer til øvelserne og et bedre layout – især af øvelsesbillederne.

 

 

Bogen får  3 ud af 5 stjerner. Vild med yoga er udgivet af People´sPress og sælges til vejledende udsalgspris på 249,-.

Du kan købe bogen her.

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra People´sPress. 

Anmeldelse: Tab 12 kilo på 12 uger

et-skridt-ad-gangen-anmeldelse-tab-12-kilo-på-12-uger

Tab 12 kilo på 12 uger er en bog der henvender sig til dig der ønsker at tabe 5-12 kilo fortæller forfatterne til bogen. Umiddelbart troede jeg bogen henvendte sig til de meget overvægtige da begge forfattere har erfaringer med denne målgruppe, Henrik fra bland andet tv-serien ‘Ekstremt fed’ og Stine fra fedmeoperationer (bl.a Gastric bypass).

Bogen starter med at gennemgå det fysiologiske bag et vægttab hvor du bland andet kan læse hvor stort et kalorieunderskud du skal være på for at tabe x-antal gram om ugen. Et fint og enkelt regnestykke. Der lægges vægt på at et vægttab ikke er et spørgsmål om viljestyrke og giver dig eksempler på hvordan du kan håndtere de forhindringer du kommer at møde.

Dernæst følger en kostplan (verdens nemmeste kostplan, hvis man skal tro forfatterne) som er baseret på et givet antal kalorier per måltid. Du finder også en form for faktaark der fortæller dig hvor meget af en given fødevare du må få, så du selv kan sammensætte fx. et mellemmåltid til 150kcal.

Bogen indholder en lang rækker opskrifter som gør det nemt at følge kostplanen. Alle opskrifter har i bunden en tabel med energiberegning hvor du får oplyst hvor mange kalorier du får men også fordelingen af makronæringsstoffer.

I slutningen af bogen finder du et 12 ugers træningsprogram som du kan udføre i et fitnesscenter. Der er både konditions- og styrketræningsprogram i forskellige sværhedsgrade, dog stadig på et meget basalt plan.

et-skridt-ad-gangen-anmeldelse-Tab-12-kilo-på-12-uger

Tab 12 kilo på 12 uger er en god basisbog for dem der ikke har den store viden om hverken kost eller træning. Det er en bog uden helt uden hokus pokus. Bogens indhold læner sig trygt opad de officelle anbefalinger og viger ikke mange millimeter herfra.

Jeg kunne efterlyse en mindre klinisk tilgang, især til kosten, da jeg synes der mangler opmærksomhed både på kvalitetsråvarer og mikronæringsstoffer. Når jeg læser den er det lysende klart at den er skrevet af en træningsfysiolog og en klinisk diætist…

Men alt i alt er det er en meget fornuftig bog som er nem at gå til.

3-5 sko

Bogen får 3/5 points. Den er udgivet af Politikens Forlag og sælges til vejledende udsalgspris på 250,-.

Du kan købe bogen her.

Jeg har fået tilsendt bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Indlægget indholder et affiliate-link.