Posts Tagged ‘Louise Bruun’

Anmeldelse: Fri af stress med yoga

fri af stress med yoga

Fri af stress med yoga – få ro og balance i dit liv…

er en bog skrevet af Louise Bruun og er netop kommet på hylderene i boghandeln. Jeg har altid set Louise som en ægte helse-Helle og har glædet mig til at læse hendes nyeste bog og dele den med jer (kig forbi bloggens Facebook side i morgen hvor der kommer en giveaway).

Bogen er inddelt i fire dele:

Stress

Den indledende del af bogen gennemgår hvad stress er, hvordan du opdager og genkender symptomerne og beskriver hvad kost og yoga kan gøre for at mindske stressen.

Åndredrætsøvelser

Louise skriver om det der i yogans verden hedder pranayama, nemlig åndedrættet og dets centrale rolle indenfor yoga. Der er 3 konkrete åndedrætsøvelser og beskrivelse om koblingen mellem åndedræt og stress

Grundlæggende øvelser

Bogen guider læseren igennem det Louise beskriver som sin egen form for yoga. De 7 grundlæggende øvelser skal være på plads før du går videre til et af bogens 8 programmer. Du kan også bruge de grundlæggende øvelser som opvarmning.

8 yogaprogram

Du får 8 yogaprogrammer i bogen, der hver fokuserer på en problemstilling: Søvn, Fordøjelse, Energi, Koncentration og fokus, Den stærke ryg og den smukke holdning og Hormoner og humør. Udover billeder og beskrivelser af øvelserne i programmet er der også et par indledende sider omkring fx kost eller andet der er er koblet sammen med programmet.

fri af stress med yoga

Det der trækker ned

Det er ingen hemmelighed at jeg går op i detaljer og til tider læser ting meget bogstaveligt, det giver mig et par irritationsmoment når jeg læser den ellers meget fine bog. Nogle af billederne til øvelserne er numrerede men det er ikke altid at numreringen bliver brugt og det er ikke altid at billedet afspejler den fremgangsmåde teksten foreskriver. I en del af billederne har Louise sort tøj på hvilket gør det meget svært at se hvordan øvelsen skal udføres. Alt det er detaljer og noget som ikke gør den helt store forskel. Årsagen til at jeg ikke kan give bogen 5 stjerner er at jeg mangler modifikationer til øvelserne. Louise skriver i starten af bogen at den er for alle – også for dem der aldrig dyrket yoga før. Jeg synes det forpligter forfatteren til at præsentere variationer af øvelserne, som kan gøre det muligt for begyndere at udføre dem.

Alt i alt synes jeg bogen er lækker at se på, godt skrevet og den inspirerer mig i min yogapraksis.

 

et_skridt_ad_gangen_4_stjerner

Bogen får  4 ud af 5 stjerner. Fri af stress med yoga er udgivet af Gyldendal og den vejledende udsalgspris er 299,95,-.

Du kan købe bogen her.

 

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Indlægget indholder et affiliate-link.