Posts Tagged ‘mocktail’

Fredags mocktail – En duft af basilikum

februar 10, 2017  |  diverse  |  , , , ,  |  No Comments

Det er blevet fredag og tid til at slå håret ud, lægge benene op og skåle. I en cocktail eller måske i en mocktail? Min uge har bestået af en lang række møder med a-kasse, fagforening og skat for at finde hoved og hale i hvordan jeg fremover skal skrue mit arbejdsliv sammen. Så nu vil jeg krybe op i sofaen og bruge noget tid på at overveje hvad der virkelig betyder noget for mig. Kender du det? Selvom jeg egentlig godt ved hvad det er, kan det være angstprovokerende og skræmmende at faktisk gå efter det…

et skridt ad gangen fredags mocktail 2

Til 1 mocktail skal du bruge:

5 basilikumblade
20 ml citronsaft
30 ml hyldeblomstsaft
½ alkoholfri øl (ca. 150 ml)
Isterninger

1. Kom citronsaft og hyldeblomstsaft i et glas.

2. Fyld glasset med isterninger – gerne én stor isterning, på den måde smelter isen langsommere og udvander ikke drinken.

3. Mas forsigtigt basilikumbladene mellem dine hænder for at frigive smagen og kom dem i glasset

4. Fyld glasset med alkoholfri øl.

et skridt ad gangen fredags mocktail

Find opskrifterne på alkoholfrie drinks jeg serverede til nytår her. Hvad med en drink med brombær? Eller en med gingerbeer og agurk?

Mocktail – Gingerbeer & agurk

juli 17, 2015  |  kost  |  , , , ,  |  No Comments

et-skridt-ad-gangen-mocktail-gingerbeer-agurk-3

Gingerbeer & agurk mocktail

1 dåse Gingerbeer
1/3 agurk
Saften fra 1/2 lime
Knust is
Evt. lidt kokossukker

Strimle agurken super tyndt enten med kniv eller et af de der forvoksede juliennejern. Fyld glasset med knust is og agurkestrimler og presse citronsaften over. Fyld op med Gingerbeer og toppe evt. af med lidt kokossukker hvis den du valgt ikke er overdrevet sød.

Det er ikke så meget fis og fyrværkerier med denne mocktail, men den er så (!) lækker.

Tip: Der er stor forskel på de lækre ingefæredrikke. Nogle smager meget stærkt af ingefær og andre ikke. En del er super søde og andre nærmest ikke sødet. Så du må prøve dig frem for at finde netop den der passer din smag.

et-skridt-ad-gangen-mocktail-gingerbeer-agurk

et-skridt-ad-gangen-mocktail-gingerbeer-agurk-2

Tjek også ud min brombær mocktail og den alkoholfrie øl som jeg anbefalet.

 

Mocktail – Brombær

et-skridt-ad-gangen-mocktail-brombær

Brombær mocktail

3-5 brombær
½ tsk kokossukker eller rørsukker
Saften fra ½ lime
En knivspids vanillepulver
Danskvand
Knust is

Muddle bærene, vanillepulver og palmesukker til en jævn ‘bærgrød’ i bunden af dit glas. Tilføj limesaft og fyld glasset helt op med knust is. Toppe af med danskvand ( i mit tilfælde hjemmelavet danskvand fra min Sodastreamer) og pynt med et par bær.

Jeg brugte Urtekrams kokossukker fremfor rørsukker da jeg er vild med den lidt karamelagtige smag kokossukker har.

Tip: Du kan nemt knuse is ved at komme dine isterninger i en frysepose og ind i et foldet viskestykke. Slå en 10-20 gange med en kødhammer og voila – knust is.

et-skridt-ad-gangen-mocktail-brombær-3

Tidligere på året var jeg til et blogevent hos Sodastream og fik en maskine med hjem. Jeg har været super glad for den i forbindelse med mine mocktails da jeg kan lave små mængeder danskvand med eller uden smag. Det er altså en smart sag…

et-skridt-ad-gangen-mocktail-brombær-2

Sidste fredag bestod mocktailen af, ja ikke en mocktail, men en alkoholfri øl.  Skål!

Mocktail – Alkoholfri øl

juli 3, 2015  |  kost  |  , , ,  |  4 Comments

I juli vil jeg hver fredag præsentere en alkoholfri cocktail, også kendt som en mocktail, som man kan nyde med god samvittighed efter arbejdet. Den helt nemme løsning er at vælge en alkoholfri øl, den kræver ingen forberedelse eller indkøb af ingredienser.

et-skridt-ad-gangen-mocktail-alkoholfri-øl

Den er nok mere “alkoholfri” end rigtigt alkoholfri, da den er 0,5%. For et par år siden blev grænsen, for hvor meget alkohol der må være i alkoholfri øl der sælges i Danmark, fra 0,1% til 0,5%. Dette skulle være med til at øge udbudet af gode alkoholfrie øl og få flere til at vælge dem fremfor en med en højere procent.

For mig, som sjældent drikker alkohol, er en denne type øl perfekt. Jeg kan nyde smagen men behøver ikke døje med hovedpinen.

Det er ellers mange år siden jeg sidst smagt en alkoholfri øl, det må ha været tilbage før jeg flyttede til Danmark (hvilket er 13 år siden) så kan ikke påstå jeg kan vejlede i hvilke øl der er de bedste.

Måske kender du en god alkoholfri øl?

 

et-skridt-ad-gangen-mocktail-alkoholfri-øl-3