Posts Tagged ‘nytårsforsæt’

New year, new me eller egentlig det stik modsatte

februar 3, 2017  |  sundhed  |  , , ,  |  5 Comments

Så er januar måned overstået og nu kan vi alle ånde ud igen. Den værste boom af annoncer for vægttab og livsstilsforandringer er overstået. Det meste ‘new year – new me’ er overstået. Jeg tror ikke den tilgang fungerer for særlig mange og bestemt ikke for mig. Tro mig, jeg har forsøgt. Mange (virkelig mange) gange.

Jeg vælger en måske alternativ og mere bæredygtig tilgang. Istedet for at starte fra scratch vælger jeg at køre videre på de ting jeg allerede er i gang med og de ting jeg ved gør mig godt. Fx holder jeg fast i yogaen, som været en øjenåbner for mig. For første gang i siden jeg begyndte at dyrke motion jævnligt da jeg var 14-15 år kan jeg ærligt sige at jeg gør det fra et sted af positivitet og selvomsorg og ikke fra et ønske om at forandre min krop for at tilfredsstille andre. Det føles på samme tid utrolig langhåret, vokset og gavnligt.

Ligeledes fortsætter jeg med min langsomme implementering af en mere plantebaseret kost. Jeg er ikke interesseret at hverken være veganer eller vegetar, men samtidligt kan jeg mærke at min krop giver mig en meget god feedback på at jeg skåret ned i mængeden kød jeg spiser.

et skridt ad gangen new year new me

Andre ting der indgår i mit “fitnessregime” i starten af 2017 er…

En god træningsbh! Jeg vender gang på gang tilbage til Purelime da de bare er gode til at lave træningsbher til store bryster.

Mere yogalitteratur, både bøger på dansk og på engelsk. Jeg vil gerne lære mig mere og få en dybere forståelse for yogaen.

Jeg bærer fortsat min Fitbit for at minde mig om at prioritere søvn og bevægelse i dagligdagen. Min eksisterende Fitbit har fået nyt tøj på – den har fået et sølvarmbånd som gør den lidt mindre sporty i udseendet og gør at den fungerer når jeg er på kontoret. Jeg har været rigtig glad for fitbit i mange år, læs om da jeg skiftede til den model jeg bruger i dag eller om deres badevægt med wifi der stadig pryder mit hjem.

En sømmåtte kan lyder som et farligt bekendtskab men er i virkeligheden en skøn måde at komme ned i omdrejninger på og er en sikker vinder hvis jeg skal få ro på systemet før jeg skal i seng. Jeg har købt en økologisk udgave med bionedbrydelige ’søm’ fra denne svenske webshop shaktimattan.se.

Noget jeg dyrker meget for tiden er musik. Musik har en nærmest magisk evne til at gøre selv de mest kedelige opgaver sjove, distrahere fra kedelige tanker eller at i lynets hast føre mig tilbage til en given begivenhed. Jeg købte en bluetooth højtaler i julegave til mig selv som jeg haft afsindig meget glæde af. Jeg endte med at gå med en Beoplay A1, da jeg synes den både er diskret, flot og har god lyd.

En bæredygtig jul med mere nærvær

Julen kan hurtigt komme til at handle om forbrug, forbrug og forbrug. Men den behøver ikke. Derfor laver Sustain Daily en julekalender i 24 afsnit til alle, som får julestjerner i øjnene af at gøre tingene lidt mere bæredygtigt.

Jeg vil bruge min plads i Sustain Daily´s julekalender på at slå et slag for en bæredygtig jul på et mentalt og personligt plan. En jul med mere nærvær – ikke til andre, men til dig selv.

For mig har meget af tiden i 2016 bestået af at lære mig selv bedre at kende. Jeg har haft behov for at blive bedre til at lytte til min mavefornemmelse, sætte grænser og passe på mig selv. Det er ikke noget man bare lige lærer, så jeg tager disse ‘opgaver’ med ind i det nye år, som en form for bæredygtige nytårsforsæt.

et skridt ad gangen bæredygtige nytårsfortsæt

Mine 3 bæredygtige nytårsforsæt

1. Forkæle mig selv

Den selvforkælelse jeg taler om, kommer ikke i form af ansigtsbehandlinger, nye flotte sko eller dyre restaurantbesøg men handler mere om at vælge sig selv, hver eneste dag. Jeg gør det ved at gøre de ting jeg ved, jeg har godt af. Spise regelmæssigt, dyrke yoga, lytte til god musik, få tømt mit hoved ved at skrive dagbog og sige nej til aftaler der dræner mig unødig for energi.

2. Gå efter drømmerne

At gå efter mine drømmer, betyder at jeg tør stole på at jeg fortjener at opnår de ting og om at aktivt gå efter dem.

3. Dyrke de stille stunder

Jeg har i mange år kørt på med flere hundrede kilometer i timen, for at blive fri for at mærke efter og måske også i frygt for hvad jeg ville mærke. Fremover vil jeg dyrke de stille stunder mere. Jeg vil slukke for de eksterne input og lad tankerne flyde frit.

En opfordring til dig

Årets jul er nok allerede planlagt, men det er dine nytårsforsæt måske ikke? Min opfordring til dig er at bruge den kommende tid på at mærke efter, hvad der virkelig betyder noget for dig. Hvad gør det rart for dig at være til? Hvilke mennesker ønsker du at fylde dit liv med? Hvilke energier skal ha lov til at fylde hos dig? Brug de svar du får til at lave dine egne bæredygtige nytårsforsæt.