Posts Tagged ‘oliventapanade’

Hjemmelavet oliventapenade

november 15, 2016  |  kost  |  ,  |  2 Comments

et skridt ad gangen hjemmelavet oliventapenade 1

Hjemmelavet oliventapenade er meget nemt at lave og er sprængfyldt af smag! Jeg er ikke så vild med smagen af olivenolie men oliven, dem kan jeg spise all day everyday. Oliventapenaden bruger jeg til mange ting, som dip, som smørepålæg, i dressinger eller fx i pastasalat.

Til en hjemmelavet oliventapenade skal du bruge:
200 g sorte oliven uden sten
¼ fed hvidløg
lidt frisk timian
lidt salt og peber

god olivenolie

1. Dræn dine oliven fra væde i en si.
2. Kom oliven, hvidløg og timian i en blender, foodprocessor eller i en skål (og brug en stavblender til at mikse) og kør til du har en medium fin masse.
3. Hæld på olivenolie, lidt ad gangen, indtil du har den ønskede konsistens. Jeg brugte ca 1½ spsk i denne opskrift, men tilpas konsistensen efter din smag.
4. Smag af med salt og peber.
5. Kom din oliventapenade i en beholder og opbevar den på køl. Olien stivner lidt når den er på køl, så tag den gerne frem en halv time før du skal bruge den, så den ikke er køleskabskold.

et skridt ad gangen hjemmelavet oliventapenade