Posts Tagged ‘sunde produkter’

Naturlige skønhedsfavoritter til foråret

 

Naturlige skønhedsfavoritter til foråretJeg er blevet et ret stort fan af de sunde neglelakke fra Little Ondine (1.) og jeg kan slet ikke stå for de smukke forårsfarver som Brave og Peach Crumble. Jeg har tidligere skrevet om disse lugt- og acetonefrie neglelak.

Foråret og sommeren er på vej, solen bliver stærkere udenfor og min hud kræver nu en anden type pleje end i vintermånederne. Jeg fortsætter med at fake en svag glød i form af selvbruner til mit ansigt, jeg er ligbleg om vinteren og før solen begyndt at give mig lidt farve. Eco by Sonya laver flere gode selvbrunere som passer godt til min hud og giver en snert af farve, jeg er især glad for denne Face Tan Water (6.) Den er godt nok lavet til fedtet og/eller acne hud, men jeg synes den giver et flot resultat selv på min tørre hud.

Jeg har for nylig opdaget en peeling fra Rudolph Care, Facial Scrub Mask (3.), og jeg er forelsket! Jeg tager den som regel med ind i badet, skrubber ansigtet med den og lader den sidde på under tiden jeg ordner resten af kroppen og håret. Den er lidt for krads til mine sarte kinder, hvor jeg kun meget forsigtigt smører den ud uden at skrubbe. Jævnlig peeling efterlader min hud, ikke kun klar til selvbruner men også med et friskt og sundt udseende.

Den nyfundne glæde ved Rudolph Care produkterne har givet mig blod på tanden til at denne sommer (og forår) benytte mig af deres solcreme Sun Face Creme (2.) for at se om den ikke både kan give mig den beskyttelse jeg har brug for men også skåne mig for alt for mange ingredienser min hud bliver irriteret af. Har nogen af jer erfaringer med denne?

To andre faste favoritter i min badeværelse er en facemist fra Avène (5.) som det meste af tiden står i mit køleskab, det er utrolig rart med en kølig facemist når man har en sart og irritabel hud. Ahhh… Og så de økologiske vatrondeller (4.) som jeg køber når jeg finder dem på tilbud.

Test: Sunde deodoranter

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter

Det at vælge en deodorant kan være en jungle, især hvis man vil gå efter en sund deodorant. Hvad betyder det at en deodorant er sund, betyder det overhovedet noget? Skal den være parfumefri, farvefri, aluminiumsfri, fri for parabener, økologisk osv osv? Og fungerer den stadig lige så godt som den klassiske deo?

Jeg har sat mig for at teste en håndfuld af dem og dele mine erfaringer med jer. Vidste du at det er forskel på en deodorant og en antiperspirant? En deodoranten skal beskytte dig mod dårlig lugt medens antiperspiranten både skal forhindre dig i at svede og beskytte dig mod dårlig lugt. Jeg oplever dog at ordet deodorant bruges til både deodoranter og antiperspiranter, af  både forbrugere og producenter…

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter-2

Weleda Wild Rose Deodorant

+ Findes i både en stor og lille udgave, den lille er perfekt til at ha med på farten.
+ Efterlader ikke pletter på tøjet
+ Uden aluminiumsalte

– Indeholder meget alkohol
– Pumpe/spray funktionen gør at den upraktisk at bruge når man har taget tøj på
– Dufter kraftigt

Weleda Citrus Deodorant

+ Citrusduften fordamper hurtigt
+ Findes i både en stor og lille udgave, den lille er perfekt til at ha med på farten.
+ Efterlader ikke pletter på tøjet
+ Uden aluminiumsalte

– Indeholder meget alkohol
– Pumpe/spray funktionen gør at den upraktisk at bruge når man har taget tøj på

Begge Weleda deodoranter er alkohol baserede hvilket gør at de ikke kan bruges direkte efter barbering. Jeg, ligesom så mange andre, påfører deodorant efter jeg været i bad og barberet mig under armene. Gør du det med disse to, så svider det helt afsindig meget (!) indtil alkoholen fordampet.

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter-3

Dr Organic Maroccan Argan Oil Deodorant

+ Tørrer relativt hurtigt ind
+ Deodoranten holder mig lugtfri hele dagen
+ Efterlader ikke pletter på tøjet
+ Uden alkohol & aluminiumsalte

– Dufter kraftigt og duften varer ved hele dagen.
– Lav og buttet flaske der fylder en del i tasken

Dr Organic Vitamin E Deodorant

+ Tørrer relativt hurtigt ind
+ Deodoranten holder mig lugtfri hele dagen
+ Efterlader ikke pletter på tøjet
+ Uden alkohol & aluminiumsalte

– Dufter kraftigt og duften varer ved hele dagen.
– Lav og buttet flaske der fylder en del i tasken

Begge de Dr Organic deodoranter jeg tester er meget ens, det eneste jeg oplever som forskel på dem er duften. Jeg har haft muligheden at dufte på flere af de andre Dr. Organic deodoranter der findes på markedet og fælles for dem er at de alle dufter relativt meget. Da jeg personligt ikke er så vild med en deodorant der dufter meget har jeg svært ved at udtale mig om hvilken der dufter bedst.

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter-4

Urtekram Cream Deo Nordic Birch

+ Diskret duft
+ God størrelse som er nem at ha med i tasken
+ Uden aluminiumsalte
+ Holder mig lugtfri hele dagen

– Efterlader pletter på tøjet
– Er meget lang tid om at tørre ind

Urtekram Deo Crystal Aloe Vera

+ Skøn diskret duft som forsvinder hurtigt efter du påført den
+ God størrelse som er nem at få med i tasken
+ Efterlader ikke pletter på tøjet
+ Tørrer hurtigt ind

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter-5

Green People Sensitive Sent Free Deodorant

+ Duftfri
+ Tørrer hurtigt ind
+ Efterlader ikke pletter på tøjet

– Kan ikke holde mig lugtfri hele dagen

Sanex zero % 24h Deo

+ Tørrer relativt hurtigt ind
+ Duftfri
+ Billig (sammenlignet med de andre i testen)
+ Efterlader ikke pletter på tøjet

– Kan ikke holde mig lugtfri hele dagen

Bedst i test?

Det vigtigeste for mig i forhold til en deodorant er at den fungerer. For mig betyder det at den skal kunne holde mig lugtfri så længe som muligt, kunne påføres direkte efter barbering og tørre relativt hurtigt ind.

et-skridt-ad-gangen-test-sunde-deodoranter-6

Urtekrams Deo Crystal Aloe Vera har fået en fast plads på min badeværelseshylde!

Hvilken deodorant er din yndlings og hvorfor?