Posts Tagged ‘vegetar for dummies’

En hindbærdressing til dine sommersalater og bowls

juni 10, 2017  |  kost  |  , , ,  |  No Comments

Sidste sommer fandt jeg en opskrift på en hindbærdressing, som smagte ret fint. Den har jeg i løbet af året ændret og justeret til at den nu, hvis jeg selv skal sige det, smager fantastisk. Den er velafbalanceret og har lidt knas fra hindbærene.

hindbærdressing

Hindbærdressing

2,5 dl frosne hindbær
3 spsk olivenolie
1 spsk honning
2 spsk balsamico
2 spsk hvidvinseddike
4 spsk vand
2 tsk dijonsennep
En knivspids salt og peber

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og kør indtil du har en ensartet dressing. Den holder i 1-2 uger i køleskabet.

Jeg bruger især denne dressing til mine tøm-køleskabet-bowls. Dem hvor jeg kommer alle mulige grøntsagsrester i og supplerer med lidt kød eller gedeost. Jeg kommer smagsgivere som syltet ingefær eller marinerede hvidløgsfed på. Og så selvfølgeligt den lækre hindbærdressing.

hindbærdressing

Asiatisk linsesuppe for linse-skeptikere

april 30, 2017  |  kost  |  , ,  |  No Comments

Jeg har aldrig været særlig god ven med linser. Eller bønner. Jeg har syntes (og synes til dels stadig) at de smager meget melet og tørt. Så jeg har sat mig for at finde, udvikle og opdage opskrifter med linser og bønner som rent faktisk smager godt.

Min første linsesucces kom ved at putte linser i en af mine yndlingssupper og derefter lade min mirakelblender fuldstændig pulverisere linserne. På den måde opdager jeg slet ikke deres tilstedeværelse i denne ret. Halleluja.

asiatisk linsesuppe

Asiatisk linsesuppe – Til 4 personer

1 gul løg
1-2 fed hvidløg
300 g gulerødder
300 søde kartofler
6 dl vand
1 stilk citrongræs
2-3 cm ingefær
1½ spsk. karrypasta (jeg bruger en grøn karrypasta fra det lokale asiatiske supermarked)
4-5 limeblade (gerne friske eller frosne, de har langt mere smag end de tørrede)
2 dl røde linser
1 dåse kokosmælk
1 lime
½ tsk. fiskesovs
1½ spsk. soja
2 håndfulde sukkerærter
½ bundt koriander

Pil og hak løg og hvidløg fint og kom dem i en gryde med lidt olie og steg dem bløde og gennemsigtige i 3-5 minutter. Skræl og tern gulerødder og søde kartofler groft. Kom dem i gryden og lad dem stege i et par minutter.

Mas/bank citrongræsset med fx en kødhammer eller håndtaget på køkkenkniven for at ødelægge fibrene og frigive smagen. Skræl og hak ingefæren fint. Tilsæt karrypastaen, vand, limeblade og citrongræs og lad koge i 10 minutter med låg på. Tilsæt linserne og kog i yderligere 15-20 minutter. Hold øje med at retten al væske ikke koger væk og linserne brænder på. Tilsæt lidt mere vand hvis det er for tørt.

Fjern citrongræsset og limebladene og kom suppen i en blender og kør til en ensartet tyk suppe. Gæld suppen tilbage i gryden og tilsæt limesaft, kokosmælk og lad koge op.

Snit sukkerærterne tyndt i skrå skiver og hak korianderbladene groft.

Servér suppen toppet med sukkerærter og koriander.

asiatisk linsesuppe

Ps. Hvis du gemmer noget af suppen til dagen efter, så blad den op med 1-2 dl vand eller kokosmælk når du varmer den. Linserne trækker væden til sig og gør suppen noget mere tyk på dag 2.

Anmeldelse: Grønskolling

anmeldelse grønskolling

Vegansk kogebog

Johanne Mosgaard, bedre kendt som Englerod, har fået genudgivet sin første kogebog Grønskolling, nu via Politikens Forlag. Bogen er en vegansk kogebog som vil gøre op med det triste ry det veganske køkken har.

Ingredienser i vegansk mad

Bogen er et miks af informative kapitler  som ‘Vigtige ingredienser i mit køkken’‘Mælk til mennesker’  og ‘Sådan erstætter du æg’ og kapitler med opskrifter inddelt i kategorier som ‘Dressinger, dipping og sauce’, ‘Store måltider’ og ‘Bagværk’. Til sidst i borgen findes et blandet register over ingredienser og opskrifter.

Opskrifterne i bogen er nemme at gå til og indholder som regel kun en håndfuld ingredienser, det er lige til for en begynder i køkkenet eller for en der ikke er så vant til det grønne køkken.

De sunde alternativ?

Jeg støder flere steder i bogen på sætninger som “det er et sundt alternativ, der kan spises med god samvittighed”, “man bliver hurtigere mæt af stærk mad og der spiser lidt mindre”, “bærtærte på den sunde måde” – hvorfor kan ikke al mad spises med god samvittighed? Og hvad er der nu som er usundt med almindelig bærtærte?

Allerede i bogens første kapitel får læseren at vide at et anbefalet dagligt indtag for kvinder er 2000 kcal, det kan være at jeg går i små sko når jeg påpeger dette, men det anbefalede daglige indtag (ifølge NNR, de nordiske næringsstofanbefalinger) for kvinder, er 2200 kcal og det er endda for relativt stillesiddende og med en vægt på ca 60 kg. Kvinder der er mere aktive eller vejer mere end de 60 kg bør få flere kalorier.

Disse ting gør for mig at bogen lugter lidt af en vægttab og sund/usund-opdeling af mad.

I bogen tales der ikke så meget om valget af råvarer, hvilken kvalitet af råvarer man bør gå efter eller fx noget omkring økologi. Det er sådan set også okej, når man ikke vil afskrække nogle målgrupper. Men jeg finder det nu pudsigt at Johanne anbefaler/omtaler produkter som Redbull og vitaminvand som alternativ til et B12-tilskud.

Lidt af en skuffelse

Jeg klikker fra tid til anden forbi Johannes fine blog og tilhørende Instagram, her finder jeg farverige, lækre og inspirerende opskrifter – alt det jeg egentlig savner i bogen Grønskolling. Desværre falder hverken billederne eller madstylingen i Grønskolling i min smag. Bogen vil gøre op med det trist ry det veganske køkken har, men for mig bekræfter den mine fordommer om at vegansk mad er grå/brun/beige og kompakt.

I foråret 2017 er Johanne aktuel med yderligere en vegansk kogebog, jeg håber den giver samme grønne og lækre fornemmelse som hendes blog gør. Jeg vil ihvertfald glæde mig til at læse den.

 

Bogen får  2 ud af 5 stjerner. Grønskolling er udgivet af Politikens forlag og den koster 200,- Du kan købe bogen her.

Bogen har jeg modtaget som et anmeldereksemplar fra Politikens forlag. Indlægget indholder et affiliate-link.

 

Basilikumpesto 

maj 16, 2016  |  kost  |  , , ,  |  2 Comments

basilikumpesto

Det har endnu ikke fundet en købe pesto der bare kommer i nærheden af smagen af en hjemmelavet basilikumpesto, eller hvilken som helst anden hjemmelavet pesto. Der er noget magisk over den klare grønne farve og duften af krydderurter som kommer fra den hjemmelavede udgave.

Udover at den smager godt og ser smuk ud, så kan jeg med den hjemmelavede udgave sikre mig at olien er af høj kvalitet.

For et par måneder siden fik jeg endelig købt en foodprocessor, så nu kan jeg for alvor lave en lækker pesto (eller disse lækre dadelkugler). Resultatet bliver bare bedre når i en foodprocessor eller i en blender med kraftig motor.

Du skal bruge:
65 g basilikum
30 g cashewnødder (usaltede)
30 g græskarkerner (usaltede)
80 g parmesan
1 citron
Olivenolie, havsalt og sort peber

1. Kør basilikum, nødder, kerner, ost, citronsaft og -skal til en jævn, fin masse.
2. Tilsæt lidt olivenolie (gerne koldpresset) ad gangen indtil du har den ønskede konsistens.
3. Krydre pestoen med salt og peber
4. Kom pestoen på glas og opbevar den i køleskabet

Min erfaring er at en hjemmelavet basilikumpesto kan holde sig 1-2 uger på køl.

basilikumpesto

Pestoen kan bruges til en lækker pastaret, sammen med nye kartofler til en grøn kartoffelsalat, brug den som sandwich spread, eller som dressing eller dip til maden.

basilikumpesto